Mellom bakkar og berg ut med havet
heve nordmannen fenge sin heim,
der han sjlv heve tuftene grave
og sett sjlv sine hus opp deim. Han sg ut p dei steinute strender,
det var ingen, som der hadde bygt.
"Lat oss rydja og byggja oss grender,
og so eiga me rudningen trygt." Han sg ut p det brute havet,
det var ruskut leggja utp,
men det leikade fisk ned i kavet,
og den leiken den ville han sj. Hill nordmann Fram p vinteren stundom han tenkte:
Gjev eg var her til evig tid!
Og nr nordljoset skinner ifr oven,
blir hans stlhjerte fylt med grusomt savn.
האתר פועל ברישיון אקו"ם
כל הזכויות שמורות 2022 ©